Påske skikke og traditioner

 
 
Påsken er en religiøs højtid knyttet til historierne omkring Jesus

Palmesøndag: Der blev lagt palmeblade på den jord Jesus gik

Skærtorsdag: Jesus spiste sit sidste måltid med sine disciple, og startede nadver traditionen med at spise hans legeme (brød) og drikke hans blod (vin)

Langfredag: Jesus slæbte på et trækors som han senere blev hængt på

Påskesøndag: Genopstod Jesus fra de døde

2. påske dag: En ekstra fridag for mange

Kristi Himmelfartsdag: Jesus for til himmels for at sidde vel guds højre hånd og dømme over levende og døde


Puste æg - male æg - påskefrokost

Påskeskikke og lege
At farve og "trante" æg hørte stadig med til påskens fornøjelser omkring slutningen af 1800-tallet.

At trante æg var en leg som gik ud på,
at man efter tur trillede de farvede æg
ned ad en bakke - eller en skrå flade fx et bræt.
Ramte man et af de andre æg,
havde man vundet det.
Man kunne naturligvis også se,
hvem der trillede længst.
Legen med at trille æg kan stamme fra Tyskland.
Her fik man i 1615 forbud
mod at lege med røde æg i kirken og på kirkegården.
Æggetrilleri kendes også fra både Sverige, England og Frankrig i 1600-årene.
I Danmark var det især på Sjælland, at man trantede - eller trillede - æg.

Æg og kapløb
Æggene kunne også bruges på til andre lege.
Fx en slags "kapløb" der foregik ved,
at to personer skulle kæmpe mod hinanden
men gøre forskellige ting.
Den ene skulle måske løbe et reb rundt om en stang,
mens en anden fandt en snes æg,
der var gemt rundt omkring.
Eller den ene deltager skulle løbe
et langt stykke vej - og tilbage igen
mens en anden - med bind for øjnene - samlede æg sammen.
Den der blev først færdig med sin opgave
havde naturligvis vundet.

Pikke hårdæg
At "pikke hårdæg" var en anden sjællandsk påskeleg.
Her skulle man støde to æg sammen.
Først de to spidse ender, og derpå de to runde.
Når et æg gik i stykker i begge ender,
var det tabt til modparten.
Æggene skulle naturligvis være hårdkogte.

Malede æg
Skikken med at farve æg og spise dem
eller uddele dem som gaver
har været kendt i flere hundrede år.
Mindst siden begyndelsen af 1600-tallet.
Den gang var æggene farvet med naturfarver.
Det kunne fx være løgskaller, nælderødder, skarntyde, mos etc.
I 1648 anbefalede botanikeren Simon Paulli,
at man kunne bruge påskeliljernes blade til at farve æg i.

I midten af 1800-tallet begyndte man at bruge de aninlin farver,
som man også farvede tøj i.
Nu kunne man også få blå og lilla farver,
som ellers var svære at lave med naturfarverne.
Også kaffegrums og teblade kunne bruges,
og i vort århundrede har man også brugt
at pakke æggene ind i silkepapir når de skulle koges.
Så smittede papirets farve af,
og man fik en flot "batik-effekt".

Ellers kunne man dekorere ved at ridse mønstre i æggene,
så den lyse skal kom frem.
Eller man kunne lave mønster med tælle, inden æggene kom i "farvebad".
Dér hvor tællen var, blev ægget ikke farvet.
Med nutidens tusch-farver og vandfarve
kan man naturligvis lave endnu flere flotte detaljer,
ikke mindst, hvis man også bruger "guld" eller "glimmer-farver"

Påskepynt
De æg, man brugte til at lege med
var hårdkogte æg,
der som regel blev spist bagefter.
Men man kunne også puste æggene ud,
dekorere dem, og bruge dem til pynt.
Det er en skik, som sikkert er fra 1900-tallet.
Først skulle æggene pustes ud.
Det gør man ved at lave et hul i hver ende
og så puste både hvide og blomme ud.
Bagefter kunne man dekorere æggene,
fx med farve, glansbilleder, overføringsbilleder eller klip i papir.

Af de færdige æg kunne man lave en uro,
eller hænge dem på grønne grene i en vase.
Man kunne naturligvis også bruge halve æggeskaller,
fx som pynt på påskebordet
og fylde dem med karse, salt & peber, o.lign.
I de seneste årtier har æggepynten fået selskab
af kulørte fjer, kyllingefigurer, m.m.

Jul Nytår Fastelavn Vittigheder Netradio
 
 
2005 - 2006